Bæredygtighed er på alles læber, men for forbrugerne er det svært at finde ud af, hvilke virksomheder hvor det bliver ved snakken. Derfor har HORESTA taget initiativ til ordningen Green Restaurant, som er en certificering af bæredygtige restauranter.
For HORESTA er det vigtigt, at det er en troværdig og helhedsorienteret ordning, og derfor bygges det op omkring et anerkendt koncept som Green Key, hvor der er strikse kriterier, en troværdig ansøgnings- og kontrolproces, og hvor ansøgerne behandles og godkendes af en jury med blandt andet en grøn organisation.
”Det er vigtigt, at ordningen er tæt på branchen og nem at gå til, markedsføre og forstå for gæsterne – og samtidig også kommer med konkrete værktøjer, som medlemmer kan bruge til at forbedre koncept og indsats. Det bygger som sagt på samme tankegang og princip som Green Key, men er mere mad og mindre bygning”, siger HORESTAs miljøchef Mikal Holt Jensen.
Materialet har været i høring blandt en række aktører og organisationer som fx Stop Spild af Mad, Fødevarestyrelsen, Økologisk Landsforening, Foreningen af Skånsomt Kystfiskeri og efterfølgende flere restauranter og spisesteder.
Mikal Holt Jensen ser frem til, at bringe ordningen ud til restauranterne.
”Vi tror, at Green Restaurant, ligesom Green Key har gjort det, vil bidrage til at sætte fokus på bæredygtig i erhvervet. Vi mener, at Green Restaurant vil sikre, at restauranter i endnu højere grad tager den grønne og bæredygtige dagsorden til sig”, siger Mikal Holt Jensen.
Er jeres virksomhed interesseret i at høre mere om kriterier og muligheden for at blive certificeret, kan I kontakte HORESTAs miljøchef Mikal Holt Jensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tommy Ahlers blander sig i debat om Airbnb
17-10-2025
-
HORESTA: Fjern aldersgrænsen for SVU – unges udvikling må ikke bremses
17-10-2025
-
Sunset Boulevard hædres som Succesvirksomhed 2025
17-10-2025
-
Tidligere Noma-kok åbner ny restaurant i Helsingborg
17-10-2025
-
Hotel Hesselet satser på gastronomi og langsom luksus
17-10-2025
-
Noma udvider med permanent butik og kaffebar i København
17-10-2025
-
Karrebæksminde får luksusresort med fokus på erhverv og velvære
17-10-2025
-
Markant hoteludvidelse i Aalborg sendt i høring
17-10-2025