Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismens fremtid afhænger af næste folketingsvalg, men ifølge minister for byer, landdistrikter, kirker og turisme, Morten Dahlin (V), er mange initiativer allerede sat i gang med virkning langt ind i næste valgperiode.

I et nytårsinterview med Turistmonitor peger han på behovet for implementering af tiltag som planlovsændringer og investeringer i mad- og erhvervsturisme.

Ministeren fremhæver, at turismens politiske placering er mindre vigtig end indholdet af den førte politik. Han roser branchen for at tale med én stemme og ser øget politisk opbakning til turismen som vækstmotor – især i landdistrikterne.

Derudover forventer han politiske forhandlinger om en ny lov for korttidsudlejning i starten af 2026.

Læs hele historien på Turistmonitor

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind