Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kragerup Gods har ansat Jakob Buus Møller Andersen som ny driftsdirektør. Hotellet, der rummer 57 værelser, konferencefaciliteter og aktivitetspark, ønsker med ansættelsen at styrke gæsteoplevelsen og videreudvikle sine eksisterende styrker.

Jakob Buus Møller Andersen har mere end 20 års erfaring fra branchen og har tidligere været tilknyttet Hotel d’Angleterre, Comwell Sorø, Bautahøj Kursus & Konferencecenter og Rungstedgaard.

Han har desuden bestyrelsesposter i Danske Konferencecentre og International Association of Conference Centres. Ifølge Kragerup Gods har han spillet en central rolle i at gøre virksomheder både økonomisk bæredygtige og prisvindende, og han fremhæves for sin tilgang til F&B, ledelse og konceptudvikling.

Læs hele historien på Turisme24

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind