Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Samtidig med rekordhøje 66 mio. turistovernatninger i Danmark sidste år præsenterer Scandic Hotels nye væksttal.

Hotelkæden omsatte i 2025 for over 22 mia. svenske kr., svarende til knap 16 mia. kr. Væksten var 1,5 pct., mens den organiske vækst lå tæt på 4 pct., oplyser koncernen.

Ved udgangen af året drev Scandic 323 hoteller i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Tyskland mod 246 året før. Fremgangen skyldes en aftale med hotelgruppen Dalata om først at drive og siden overtage en række hoteller.

Aftalen øger antallet af værelser til knap 69.000 fra 55.000, svarende til en stigning på 24 pct. Scandic oplyser ikke sin danske omsætning, men fremhæver, at udviklingen i Danmark var drevet af øget turisme og en stærk eventkalender i København.

Læs hele historien på Børsen

13 hotelprojekter i København kan blive bremset

Et politisk udvalg i Københavns Kommune skal i næste uge tage stilling til et muligt paragraf 14-forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. Et forbud kan midlertidigt standse projekterne, mens der udarbejdes nye lokalplaner.

Log ind