Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Planen om byggestart i marts for et nyt hotel i Kalundborg er udskudt til tredje kvartal. Ifølge projektudvikler Per Bendix fra Udviklingsselskabet BLP mangler fortsat byggetilladelse fra Kalundborg Kommune.

Hotellet, der foreløbigt bærer navnet Esbern Snare Hotel og Konferencecenter, ventes at blive ni etager og 12.000 kvadratmeter med 180 værelser og lejligheder samt restaurant og konferencecenter. Finansiering på omkring 400 mio. kr. skal desuden sikres.

Per Bendix oplyser til Sjællandske Nyheder, at der er indgået aftale med både totalentreprenør og en endnu unavngiven operatør. På trods af forsinkelsen forventes hotellet fortsat at kunne åbne i 2028.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder

Forpagter overtager Hostrups Hotel

Efter flere år som forpagter overtager Nico Wendicke nu ejerskabet af det historiske hotel i Tønder. De tidligere ejere sælger efter en omfattende renovering.

Airport Hotel Billund udvider markant

Hotellet har taget første spadestik til en seks etagers tilbygning med 90 nye værelser. Udvidelsen skal styrke både kapacitet og konferenceforretning.

Log ind