Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destination Himmerland og en række markante aktører fra lokalområdet har lanceret netværket MEET Himmerland som led i en strategisk satsning på erhvervs- og mødeturisme. Målet er at løfte Himmerland som mødedestination gennem fælles markedsføring og samarbejde.

Netværket tæller blandt andre HimmerLand Resort, Rold StorKro, Hotel Amerika, Messecenter Vesthimmerland og Verdenskortet. Sammen har de udviklet flere konkrete initiativer, herunder et nyt magasin, en målrettet PR- og onlinekampagne samt en matchmaking-dag den 17. marts.

På den såkaldte MEET-datingdag vil virksomheder kunne møde lokale møde- og konferenceudbydere og få indsigt i de mange muligheder i regionen.

Ifølge destinationsdirektør Johanne Bugge skal samarbejdet styrke den samlede fortælling om Himmerlands kvaliteter – natur, ro og professionelle faciliteter.

Medejer af Rold StorKro, Bente Pedersen, fremhæver, at det brede samarbejde giver erhvervslivet et mere nuanceret billede af destinationens tilbud. Forskellighederne mellem aktørerne skal ses som en styrke og en del af det samlede produkt.

Læs hele historien på Turisme24

Læs også mere på Turistmonitor

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind