Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske fødevareproducenter oplever stigende omkostninger på energi, råvarer og emballage efter konflikten i Mellemøsten. Flere virksomheder vurderer, at de nærmer sig grænsen for, hvor længe prisstigninger kan absorberes.

Hos Amanda Seafoods oplyser administrerende direktør Jesper Kold Sørensen, at de højere omkostninger påvirker kostprisen direkte. Hvis udviklingen fortsætter, kan det påvirke både omsætning og indtjening.

Også andre producenter følger udviklingen tæt. Juiceproducenten Bangs overvejer timingen for prisjusteringer, mens olieprisen ifølge FN er steget over 50 pct. siden slutningen af februar. Branchen vurderer derfor, at regningen på sigt kan ende hos kunderne.

Læs hele historien på Food Supply

Blog: Gastronomi er blevet Danmarks Silicon Valley

Ligesom danske møbelarkitekter i efterkrigstiden skabte design i verdensklasse, har danske kokke opbygget en global styrkeposition. Det skriver HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, i denne blog, som også har været bragt som kronik i dagbladet Børsen.

Log ind