Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Københavns Kommune har anmeldt Stay Apartments i Nordhavn til Plan- og Landdistriktsstyrelsen efter mistanke om ulovlig hoteldrift. Ifølge Jyllands-Posten udlejes 112 helårsboliger i ejendommen som hotel, uden at der foreligger tilladelse til hverken hoteldrift eller korttidsudlejning.
Bygningen rummer både døgnåben reception, restaurant og professionel rengøring – faciliteter, der ifølge kommunen peger på regulær hotelvirksomhed.
Teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod, kalder modellen ”fuldstændig vanvittig” og advarer om, at såkaldte skyggehoteller presser boligmarkedet og mindsker udbuddet af betalelige boliger.
Kommunen undersøger nu, om anvendelsen er i strid med byggetilladelsen, men peger samtidig på, at lovgivningen begrænser deres handlemuligheder, da tilsynsansvaret ligger hos staten.
Line Barfod efterlyser derfor politisk handling, der giver kommunerne bedre kontrol med korttidsudlejning. Direktør i Stay Apartments, Kim Karlsen, afviser dog anklagerne og afviser, at der skulle være tale om snyd eller ulovlig drift.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026