Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere virksomheder i turismebranchen kritiseres i Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2024 for at markedsføre hoteller og destinationer som særligt bæredygtige uden tilstrækkelig dokumentation.

Blandt sagerne er en virksomhed, der har kåret Danmarks mest klimavenlige hoteller, men ikke har inddraget alle – eller næsten alle – hoteller i vurderingen.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at udsagn om bæredygtige destinationer og klimavenlige overnatningssteder er i strid med markedsføringsloven, når der ikke foreligger klare data eller miljøtiltag, der kan dokumenteres.

I flere tilfælde blev bæredygtighedsbudskabet alene baseret på, hvad forbrugerne selv kunne gøre – ikke hvad virksomheden faktisk havde implementeret.

En anden aktør, der leverer CO₂-beregninger, bliver kritiseret for at bruge sammenligninger med danskeres privatboliger, hvilket ifølge ombudsmanden er irrelevant og udokumenteret.

Sagerne sender et klart signal om, at grøn markedsføring kræver grundig og troværdig dokumentation for at være lovlig.

Læs hele historien på Turisme24

Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen

Brøchner Hotels har slået dørene op til Ottilia Heritage med 14 suiter i historiske rammer. Konceptet er en udvidelse af Hotel Ottilia og kombinerer industrihistorie med moderne komfort. Gæster får samtidig adgang til hotellets faciliteter og AIRE Ancient Baths Copenhagen.

Log ind