Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fårup Sommerland skal være mere end en éndagsoplevelse. Det slår adm. direktør Niels Jørgen Jensen fast i en ny strategi, hvor overnatninger bliver en central del af parkens udvikling.
I dag udgør overnatningsdelen omkring 10 pct. af forretningen, men målet er at løfte det til 25 pct.
Parken har i de seneste år investeret i både nye faciliteter og øget overnatningskapacitet – senest med ni glamping-telte, som bringer den samlede kapacitet op på 1.000 overnattende gæster. Ambitionen er at udvide yderligere, både på Hotel Fårup og campingområdet Skovbrynet.
”Her vil parken og vores forlystelser udgøre hovedkernen, men den helt særlige Fårup-oplevelse udfolder sig også i vores overnatningstilbud, så man som gæst vil få en helstøbt oplevelse i Fårup Sommerland,” siger Niels Jørgen Jensen til Turisme24.
Ifølge Niels Jørgen Jensen er ændrede gæstemønstre en af hovedårsagerne til kursændringen. Flere besøgende ønsker at kombinere forlystelser med overnatning, og direktøren ser et stort potentiale i at tilbyde en samlet ferieoplevelse med Fårup Sommerland som omdrejningspunkt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæde har ti projekter på vej
07-04-2026
-
Manden bag modebrand køber hotelejendom på Djursland
07-04-2026
-
Ny kampagne skal sælge dansk madoplevelse
07-04-2026
-
Ny direktør vender tilbage til tidligere hotel
07-04-2026
-
Spa-hotel vil tiltrække 10.000 flere gæster
07-04-2026
-
Vindmøllesafari skal lokke turister til København
07-04-2026