Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VisitDenmark har lanceret en international videokampagne, der skal styrke interessen for dansk gastronomi blandt især norske og tyske turister. Kampagnen skal vise, at danske madoplevelser rækker ud over fine dining og også omfatter lokale råvarer, traditioner og fællesskab. Marketingdirektør Line Nøhr Kobzili fremhæver, at udviklingen på madfronten understøtter fortællingen om Danmark som maddestination året rundt.

Kampagnen er en del af projektet Danmarks Maddestinationer 2.0, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har støttet med 6,9 mio. kr. Bag projektet står flere destinationer, der arbejder med en fælles kernefortælling om Danmark som maddestination. Destinationschef Lindy Kjøller fra Visit Lolland-Falster peger på, at samarbejdet giver et fælles udgangspunkt for lokale strategier og samtidig kan løfte kvaliteten af madoplevelserne. Kampagnen skal dermed både styrke markedsføring og udvikling af lokale tilbud.

Læs hele historien på Turistmonitor

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind