Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
De seneste dages forstyrrelser i dansk luftrum forårsaget af droneaktivitet skaber bekymring for, hvordan Danmark fremover vil blive opfattet som turistdestination.
Myndighederne betegner hændelserne som hybridangreb og frygter, at tilliden til sikkerheden kan blive påvirket.
Katja Moesgaard, adm. direktør i VisitDenmark, understreger dog, at Danmark stadig står stærkt som et trygt rejseland – en værdi, der ifølge hende kan afbøde konsekvenserne af usikkerhed. VisitDenmark har ikke registreret konkret bekymring fra internationale samarbejdspartnere, men følger sagen tæt.
Turismeforsker Matias Thuen Jørgensen peger på, at usikkerheden kan ændre turisters opfattelse af Danmark, hvis frygt forbundet med stormagtskonflikter vinder frem. Erfaringer fra tidligere kriser viser dog, at turister ikke stopper med at rejse – de ændrer blot destination.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026