Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Anders Holch Povlsen har gennem sit investeringsselskab Heartland købt Midtjyllands Lufthavn i Karup for 22,55 mio. kr. Handlen blev indgået tidligere på året, men er nu endelig gennemført. Et centralt element i aftalen er, at den eksisterende rute mellem Karup og København skal opretholdes.

Lufthavnen, der gennem seks årtier har været ejet af ni midtjyske kommuner, får nu privat ejerskab og mulighed for en ny udviklingsretning.

Borgmester i Viborg og tidligere bestyrelsesformand for lufthavnen, Ulrik Wilbek, kalder aftalen den helt rigtige for at sikre lufthavnens fremtid. Han understreger, at behovet for en stærk regional lufthavn er stigende, særligt med de udfordringer Aarhus Lufthavn står overfor og Ryanairs fravær i Billund.

Ifølge Ulrik Wilbek kan Midtjyllands Lufthavn blive en konkurrencedygtig aktør – især med en solid økonomisk rygdækning i ryggen.

Læs hele historien på B.T.

Læs også mere på Altinget

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind