Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flyrejsesøgemaskinen Momondo har registreret en stigning på hele 164 pct. i søgninger efter flybilletter til Osaka i Japan sammenlignet med sidste år.

Udviklingen er en del af en bredere tendens, hvor især asiatiske rejsemål vinder frem blandt danske rejsende i efteråret. Også byer som Fuzhou i Kina (+94 pct.), Incheon i Sydkorea (+52 pct.), Shanghai i Kina (+43 pct.) og Kathmandu i Nepal (+33 pct.) oplever øget interesse.

Momondo peger på en stigende eventyrlyst blandt danskerne, der i højere grad søger nye og anderledes oplevelser. Det er dog ikke kun Asien, der trækker. Nuuk i Grønland er steget 112 pct. i popularitet, mens også Muscat i Oman og Agadir i Marokko er i fremgang. Samlet set vidner tallene om, at danskerne i stigende grad vælger rejsemål, der tilbyder kulturel variation og nye perspektiver frem for klassiske solferier.

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind