Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Vejlefjord investerer fire mio. kr. i etableringen af et nyt udendørs Thalasso Spa, hvor gæsterne kan flyde vægtløst i varmt saltvand omgivet af naturens skiften.

Det 60 kvadratmeter store bassin erstatter et tidligere indendørs anlæg, der lukkes for at skåne bygningen mod saltdampe.

Ifølge hoteldirektør Flemming Jakobsen er efterspørgslen på udendørs faciliteter steget markant, og den nye installation er et direkte svar på gæsternes ønske om ro og nærvær i naturskønne omgivelser.

Investeringen er en del af en større plan, hvor hotellet forventer at udvide spaområdet yderligere med op mod 10 mio. kr. Målet er ifølge Flemming Jakobsen at positionere Hotel Vejlefjord som et af Europas mest komplette spahoteller.

Læs hele historien på Turistmonitor

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind