Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hilton har nu rundet en markant milepæl med åbningen af hotel nummer 9.000 på verdensplan. Det skete med Signia by Hilton La Cantera Resort & Spa i Texas, som byder på 496 værelser og villaer. Texas er i forvejen den delstat i USA med flest Hilton-hoteller – over 600 i alt.

Hilton-koncernen udvider hurtigt og åbner i gennemsnit et hotel hver ottende time, enten ved nybyggeri eller navneskift til et af kædens 24 brands.

Det mest udbredte varemærke er Hampton by Hilton med over 3.000 hoteller globalt. Koncernen har i alt 1,3 mio. værelser fordelt på 139 lande.

Der er aktuelt over 3.600 nye Hilton-hoteller i pipelinen, men ingen planlagte i Danmark. I rigsfællesskabet findes dog Hilton Garden Inn Faroe Islands i Torshavn, drevet af Atlantic Airways.

Læs hele historien på Standby.dk

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind