Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Ambitionen om at gøre Aalborg til europæisk kulturhovedstad i 2032 er nu rykket et skridt nærmere. 29 ud af 31 byrådsmedlemmer har indgået en budgetaftale, hvor 83 mio. kr. er øremærket til arbejdet med ansøgningen.
Målet er at styrke kulturlivet og tiltrække flere turister til byen. Der er dog ikke enstemmighed om beslutningen.
Byrådsmedlem Torben Froberg Poulsen fra Venstre kalder investeringen for "tosset", men har underskrevet aftalen for at sikre politisk kompromis. Mikael Simonsen fra Liberal Alliance har derimod afstået helt, da han mener, midlerne burde bruges på mere presserende behov.
Ifølge lektor Asger Wingender fra Københavns Universitet mangler der dokumentation for, at sådanne kulturtitler giver økonomisk afkast. Han påpeger, at oplevelsesøkonomien kan give bløde gevinster, men sjældent dækker de offentlige udgifter. Tidligere har København og Aarhus haft æren som kulturhovedstæder – henholdsvis i 1996 og 2017.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026