Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 1. november åbner svenske ESS Group dørene til Rox Resort ved Køge Marina. Med et budget på 440 mio. kr. er der tale om koncernens største investering til dato. Resortet rummer 156 værelser – heraf 138 med havudsigt – og tilbyder blandt andet spaområde, rooftop pool, to restauranter, otte barer og ni mødelokaler med udsigt over havet.

Adm. direktør for ESS Group, Jonas Stenberg, kalder åbningen en kulmination på mange års erfaring fra andre nordiske resorts.

Rox Resort skal både tiltrække fritids- og erhvervsgæster, og hotellets direktør, Carl Hegestad, fremhæver et højt serviceniveau som centralt element i gæsteoplevelsen. Med faciliteter som concierge, 24-timers roomservice og servering ved solsengene, positionerer resortet sig som en moderne mødeplads, hvor komfort og professionalisme går hånd i hånd.

Læs hele historien på Turisme24

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind