Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turister og britiske besøgende i London kan snart blive mødt af en ekstra regning i form af en turistskat. Den britiske regering arbejder på en lovændring, som vil give lokale myndigheder i England, herunder Londons borgmester Sadiq Khan, mulighed for at opkræve en afgift pr. nat turister overnatter i byen.

Der er endnu ikke meldt noget ud om beløbets størrelse eller model, men der spekuleres i både faste takster og procentbaserede afgifter. I Skotland og Wales har man allerede indført lignende ordninger.

Hotelbranchen i London har reageret kritisk og advarer om, at en turistskat kan afskrække både internationale turister og britiske familier, der besøger hovedstaden. En talsmand for Sadiq Khan fremhæver dog, at en ”beskeden” afgift kan bidrage til at styrke Londons økonomi og internationale position som destination.

Også visumkrav og -gebyrer er nyligt blevet indført for turister, hvilket kan lægge yderligere pres på besøgstallene.

Læs hele historien på Travel News

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind