Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 16. februar afholdes arrangementet “Fremtidens Fundament” på Nyborg Strand – en hel dag dedikeret til elever i hotel- og restaurationsbranchen. Deltagelsen er gratis og giver eleverne mulighed for at få konkrete redskaber til at håndtere faglige og personlige udfordringer.

Arrangementet er skabt med ønsket om at styrke trivsel, selvværd og robusthed blandt branchens kommende faglærte.

Dagen ledes af coach Ulrik Lynge, der blandt andet er mentaltræner for det danske skillslandshold og har stor erfaring med branchen. Ud over inspiration og netværk byder dagen også på muligheden for at danne nye relationer på tværs af fag og arbejdspladser.

Tilmelding skal ske senest 16. januar gennem læremester eller HR. Overnatning kan tilkøbes for 300 kr., og der pålægges et no-show gebyr på 1.000 kr. ved udeblivelse.

Læs mere og se video her

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind