Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Til foråret udskrives en arkitektkonkurrence om at designe det kommende verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. Centret skal opføres i Det Kongelige Palæ og formidle 1000 års kongelig og kirkelig historie.

Projektet har et samlet budget på 125 mio. kr., finansieret af bl.a. A.P. Møller Fonden og Kulturministeriet. Blandt 11 ansøgere er fire hold udvalgt til at deltage i konkurrencen. Bag dem står arkitektvirksomheder som AART Architects, Cobe, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter, hver med en række underrådgivere.

Centret skal rumme udstillinger, café, butik og undervisningsmiljø og forventes at styrke Roskilde som turistdestination.

Ifølge Morten Thomsen Højsgaard, direktør i Kulturarv Roskilde Domkirke og ROMU, er der tale om en prestigefyldt opgave, som nu skal foldes ud af fire stærke og erfarne arkitektteams.

Læs hele historien på Turisme24

Regeringen fordeler 92 mio. kr. til bymidter

Erhvervsministeriet udmønter sammen med indstillingsudvalget anden og sidste runde af midler til bæredygtig byudvikling. 17 byer får del i støtten, der skal styrke handel, fællesskab og lokal udvikling i udfordrede bymidter.

Temadag skal sætte retning for vandreturisme

Destination Himmerland, Destination Trekantsområdet og Deutsches Wanderinstitut samler branchen i Kongernes Jelling. Målet er at styrke kvalitet, certificering og internationalt potentiale.

Log ind