Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som reaktion på gentagne episoder med chikane og respektløs adfærd fra gæster har Restaurant Omar på Nørrebro indført et nyt initiativ. Ved bordbestilling udpeges én gæst som bordkaptajn med ansvar for, at stemningen forbliver god, og at grænser respekteres – både ved eget bord og i det øvrige lokale.

Indehaver Simon Leo Hansen kalder det et desperat skridt, men nødvendigt for at skabe et trygt arbejdsmiljø, især for kvindelige ansatte, der ofte oplever uønsket adfærd. Tiltaget bygger på en længere indsats og rådgivning og er ifølge ham blevet positivt modtaget.

HORESTAs arbejdsmiljøchef Vivi Nedergaard Lambert bakker op om initiativer, der tydeligt kommunikerer forventninger til gæsters adfærd. Ordningen har ikke konkrete konsekvenser for gæster, som undlader at gribe ind, men skal fremme ansvarsfølelse og støtte personalet i pressede situationer.

Ifølge Simon Leo Hansen handler det ikke om at være perfekte, men om at forsøge at ændre en kultur, der skader medarbejderne.

Læs hele historien på TV 2 Kosmopol

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind