Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destination Vesterhavet satser i stigende grad på hollandske turister og har i år mere end fordoblet det markedsføringsbudget, der er målrettet Holland. Satsningen bygger videre på en stigende interesse, hvor antallet af hollandske overnatninger i Danmark er steget med 25 pct. siden 2019.

Ifølge direktør Majken Graver er hollænderne en attraktiv målgruppe, fordi de har et højere døgnforbrug og i højere grad søger oplevelser under ferien.

Tal fra VisitDenmark viser, at hollandske turister i gennemsnit bruger 1.100 kr. i døgnet, mod 950 kr. for danskere og 900 kr. for tyskere.

Samtidig betyder forskelle i ferieperioder, at hollænderne i højere grad besøger Danmark uden for højsæsonen. Det giver mulighed for at fordele turismen over en længere periode, hvilket også vækker interesse hos feriehusudlejere. I 2024 blev der registreret godt 1,8 mio. hollandske overnatninger i Danmark.

Læs hele historien på Turisme24

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind