Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne ved Vesterhavet bruger flere penge end nogensinde før.

En ny foreløbig rapport fra VisitDenmark viser, at turismeforbruget i Destination Vesterhavet i 2024 landede på 13,9 mia. kr. Varde Kommune står for 6,97 mia. kr., og Ringkøbing-Skjern for 6,89 mia. kr., kun overgået af København. Det er en stigning på henholdsvis 4 og 6 pct. i forhold til 2023.

Ifølge direktør for Destination Vesterhavet, Majken Graver, skyldes fremgangen et bredere oplevelsesudbud og høj service, som får gæsterne til at blive længere og bruge mere. Rapporten viser, at turismen skaber stor økonomisk værdi, ikke blot for erhvervslivet, men også for velfærd og kommunal økonomi.

I Varde Kommune udgør turismeforbruget 12 pct. af den samlede økonomi, og turismen skaber omkring 10.500 fuldtidsstillinger i området. Også antallet af overnatninger steg i 2024 til over 10,6 mio. – en fremgang på 2,3 pct. På landsplan ventes den samlede turismeomsætning at slå rekord med 168 mia. kr.

Log ind