Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismebranchen har store forventninger til turismereservens 200 mio. kr., men pengene bliver først udmøntet i mindre portioner efter sommerferien. Det bekræfter turismeminister Morten Dahlin, som samtidig understreger, at midlerne ikke skal fordeles til lokale enkeltprojekter, men i stedet støtte strukturelle indsatser.

Udmøntningen vil tage udgangspunkt i en revideret national turismestrategi og skal dække hele erhvervet – fra storbyturisme til møde-, kyst- og naturturisme.

Branchen har allerede rejst forslag om blandt andet outdoorturisme, mødeturisme i provinsen og tiltrækning af internationale events.

Morten Dahlin går på forældreorlov fra slutningen af maj og overlader opgaven midlertidigt til transportminister Thomas Danielsen. Første konkrete initiativer ventes meldt ud i anden halvdel af 2025.

Læs hele historien på Turistmonitor.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind