Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens danskernes rejseaktivitet til USA er faldet siden Donald Trumps præsidentperiode, går udviklingen den modsatte vej for amerikanske turister i Danmark – nærmere bestemt i hovedstaden.

Ifølge Wonderful Copenhagen steg antallet af amerikanske overnatninger i hovedstaden med 17 pct. i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

USA er nu det næststørste internationale marked og står for den største vækst i absolutte tal. Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, glæder sig over tallene og håber på en fortsat positiv udvikling.

Undersøgelser viser, at amerikanske turister har større tendens til at søge ud af København end gennemsnittet. Det ses bl.a. i Helsingør, hvor amerikanere udgør den største internationale gruppe på Kronborg Slot. Wonderful Copenhagen arbejder målrettet på at fordele de internationale gæster bredere ud i landet.

Hovedstadens samlede vækst i overnatninger i første kvartal er på 3 pct., drevet af oversøiske markeder som USA og Storbritannien samt sydeuropæiske lande som Italien og Frankrig.

Læs hele historien på Turisme24.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind