Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Pejsegården i Brædstrup kom ud af 2024 med et underskud på 5,6 millioner kroner. Det skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge Danske Hotellers bestyrelsesformand, Erik Sophus Falck, er der dog grund til optimisme, da både tekniske og ledelsesmæssige problemer nu er adresseret. Hotellet, som blev opkøbt i marts 2024, har haft store startudfordringer, herunder milliondyre it-fejl og udskiftning af hele tre chefer på ét år.

Investeringer i blandt andet nyt tag og teknisk udstyr har trukket store omkostninger, men Erik Sophus Falck peger på, at indtjeningen ikke har været problemet, men at det har udgifterne.

På koncernniveau kom Danske Hoteller ud af året med et overskud før skat på 11,6 millioner kroner, men med en lavere overskudsgrad end normalt. Hotel Pejsegården har i dag midlertidig ledelse ved Anders Løkkegaard Madsen, og der ventes en ny permanent hotelchef i andet halvår af 2025. Trods udfordringerne er meldingen fra ledelsen, at Pejsegården vil blive en værdifuld del af koncernen.

Læs hele historien på hsfo.dk – Kræver abonnement.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind