Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I kølvandet på et rekordår for overnatninger i Danmark i 2024 er manglen på arbejdskraft blevet en kritisk udfordring i det vestjyske turisterhverv.

Særligt kommunerne Varde, Lemvig, Tønder og Ringkøbing-Skjern oplever stort pres på deres hoteller, sommerhuse og campingpladser. Det øgede antal turister skaber behov for arbejdskraft i detailhandel, restauranter, kulturtilbud og servicefag.

Ifølge Avisen Danmark har Ringkøbing-Skjern Kommune nu taget initiativ til en såkaldt ”job-bus”, der transporterer studerende fra Aarhus til Vestkysten i håb om, at de tager sæsonarbejde og måske senere bosætter sig i området.

Kommunens bosætningskoordinator Dorthe Frydendahl håber, det kan få flere til at vælge et liv uden for storbyen. Flere lokale restauratører bekræfter, at personalemangel truer driften i højsæsonen.

I Tønder Kommune alene blev der registreret 2,2 mio. overnatninger i 2024, og det samlede antal i det sydvestjyske område oversteg 10 mio. overnatninger.

Læs hele historien på Turisme.nu

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind