Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det anerkendte amerikanske medie Forbes har besøgt Nordsjælland og anbefaler sine læsere at udskifte ferieklassikeren The Hamptons med Den Danske Riviera. I artiklen, der når ud til over 100 millioner månedlige læsere, fremhæves både de nordsjællandske badebyer og områdets kulturelle oplevelser.
Skribenten nævner destinationer som Gilleleje, Hillerød og Fredensborg og besøger blandt andet Louisiana, Knud Rasmussens Hus, Rudolph Tegners Museum og Frederiksborg Slot. Artiklen fremhæver områdets afslappede luksus og autentiske charme, som står i kontrast til de mondæne ferieområder i det nordøstlige USA.
Hos VisitNordsjælland glæder presseansvarlig Christina Heinze Johansson sig over omtalen og understreger i en pressemeddelelse, at området i samarbejde med VisitDenmark markedsføres målrettet internationalt.
Den positive dækning fra Forbes ses som et tegn på, at brandet Den Danske Riviera har gennemslagskraft globalt. Antallet af amerikanske overnatninger i området er steget markant fra 2.186 i 2019 til 3.535 i 2024.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæde har ti projekter på vej
07-04-2026
-
Manden bag modebrand køber hotelejendom på Djursland
07-04-2026
-
Ny kampagne skal sælge dansk madoplevelse
07-04-2026
-
Ny direktør vender tilbage til tidligere hotel
07-04-2026
-
Spa-hotel vil tiltrække 10.000 flere gæster
07-04-2026
-
Vindmøllesafari skal lokke turister til København
07-04-2026