Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fårup Sommerland markerer sit 50-års jubilæum med en særlig udstilling i samarbejde med Nordjyske Museer.

En container med miniudstillingen "Den Korte Historie" er opstillet i parken frem til 11. juli og gør det muligt for gæster at dykke ned i parkens udvikling og pionerånd.

Udstillingen formidler historien om Anders Kragelunds idé og familien Kragelunds rolle i parkens opbygning – fra trampoliner og vandcykler i 1975 til nutidens vandland og rutsjebaner. Også Else Nielsen, som har stået for rideture siden åbningen, portrætteres.

Direktør Niels Jørgen Jensen oplyser, at jubilæet også markeres med en ny bog og en investering på 30 mio. kr. i parkens indgangsområde samt ni nye glamping-telte. Udstillingen er en del af et større ønske om at fortælle historien i øjenhøjde med gæsterne.

Læs hele historien på Turisme24

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind