Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den tidligere balletstjerne og nu hoteliværksætter Alexander Kølpin har slået dørene op for sit første hotel uden for hovedstaden. Det sker med Roberta’s Society i det tidligere hovedbibliotek i Aarhus – et hybridkoncept med både trestjernet hotel og hostel med sovesale til op mod 34 personer.

Konceptet bygger på Kølpins værdier om æstetik, kultur og nærvær – og navnet er en personlig hyldest til datteren Roberta. Hotellet er seneste skud på stammen i Kølpin Hotels, der også driver Helenekilde Badehotel, Tisvildeleje Strandhotel og Hotel Sanders i København. Målet er at skabe en "luksusfølelse i et budgetkoncept", der tiltrækker et bredt publikum.

Den officielle åbning fandt sted i går den 3. juni.

Læs mere på Avisen.dk

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind