Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Møns Klint er nu officielt en del af UNESCO’s verdensarv. Det blev afgjort ved et komitémøde i Paris, hvor området blev anerkendt for sin geologiske betydning og unikke istidslandskab. Udnævnelsen omfatter både den markante kystskrænt og dele af det bagvedliggende bakkelandskab.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser anerkendelsen som et stærkt kort i arbejdet for at tiltrække flere turister til Danmark og kalder Møns Klint en enestående destination uden for de klassiske turistområder.

Udnævnelsen føjer sig til en række andre danske steder på listen, herunder Stevns Klint og vikingetidens ringborge.

I Vordingborg Kommune glæder borgmester Mikael Smed sig over både den opmærksomhed og beskyttelse, som følger med UNESCO-statussen. Lokale aktører skal nu bygge videre på udnævnelsen og skabe bæredygtige oplevelsestilbud, der kan gavne både borgere og gæster.

Læs hele historien på Turisme24

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind