Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns Lufthavn har taget et markant spring opad i AirHelps årlige internationale rangliste.

Fra en 128. plads sidste år har lufthavnen nu indtaget 33. pladsen ud af 250 lufthavne globalt.

Den høje score skyldes især forbedret punktlighed, som er steget fra 7,2 til 8,0. Kundeoplevelsen og facilitetsudbuddet ligger ligeledes i top med karakterer over 8.

I kategorien for store lufthavne med over 250.000 årlige afgange er København nu i top ti – foran bl.a. Changi i Singapore.
Ifølge AirHelps administrerende direktør er det usædvanligt at se så store forbedringer på blot ét år, og København fremhæves som et eksempel til efterfølgelse.

Læs hele historien på Travel News

Regeringen fordeler 92 mio. kr. til bymidter

Erhvervsministeriet udmønter sammen med indstillingsudvalget anden og sidste runde af midler til bæredygtig byudvikling. 17 byer får del i støtten, der skal styrke handel, fællesskab og lokal udvikling i udfordrede bymidter.

Rekordår for turismen i Nordsjælland

Antallet af overnatninger i Nordsjælland steg i 2025 til 1.134.315. Ifølge VisitNordsjælland er destinationen godt på vej mod målet om 1,5 mio. overnatninger i 2030.

Log ind