Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter at The Economist Intelligence Unit i juni kårede København som verdens bedste by at bo i, er antallet af flysøgninger til den danske hovedstad steget markant.

Ifølge nye data fra rejsesøgemaskinen momondo er søgninger på rejser til København vokset med 45 pct. globalt i ugen efter offentliggørelsen, sammenlignet med én måned tidligere.

Interessen er særligt tydelig i Sverige, Norge og Finland med stigninger på henholdsvis 116, 92 og 65 pct. Også rejsende fra Storbritannien og Italien viser markant øget interesse. USA er fortsat det land med flest søgninger, selvom niveauet her er faldet svagt.

Ifølge Julie Astrid Thomsen, presseansvarlig hos momondo, kan byens nye status som attraktiv metropol have sat den yderligere på verdenskortet som rejsemål. Kombinationen af kultur, gastronomi og livskvalitet tiltrækker nu endnu flere besøgende.

Læs hele historien på TravelNews

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind