Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Debatten om en særlig kommunal turistskat er blusset op igen, blandt andet i kommunerne Fanø, Bornholm og Ringkøbing-Skjern.

Ifølge HORESTAs konstituerede adm. direktør Jeppe Møller-Herskind vil en sådan skat være en direkte trussel mod det turismeerhverv, der netop skaber omsætning og arbejdspladser i områderne.

Han peger på, at turismen allerede er en økonomisk motor, med et årligt forbrug på 1,1 mia. kr. på Fanø, 4,1 mia. kr. på Bornholm og 6,1 mia. kr. i Ringkøbing-Skjern.

HORESTA advarer mod, at en turistskat vil sende et forkert signal, skabe usikkerhed og svække branchens konkurrenceevne i forhold til nabolandene. Organisationen opfordrer til en stabil og langsigtet turismepolitik i stedet for kommunale særskatter.

Læs hele historien på Travel News

Læs også mere på Turisme24

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind