Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra 1. februar tiltræder en ny bestyrelse for VisitDenmark, gældende frem til udgangen af 2027.

Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland, fortsætter som formand, mens Kirsten Munch Andersen, tidligere politisk direktør i HORESTA, Lasse Sørensen, driftsdirektør i Sovino Brands, og Annemette Lykke Madsen, direktør i Drejby Strand Camping, er nye medlemmer.

Bestyrelsen skal arbejde for at styrke dansk turisme i tråd med regeringens strategi for bæredygtig vækst. Morten Dahlin fremhæver VisitDenmarks rolle i at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet.

Læs hele historien på Turistmonitor

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Log ind