Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Næstved Kommune har givet grønt lys til et firestjernet hotelprojekt på 12 etager, som skal opføres på den nuværende parkeringsplads foran kommunens administrationsbygning.

Projektet, der dækker 5.500 m2 og er en del af et større boligprojekt, er udviklet af Rådmandshaven ApS, som allerede har fundet en operatør til hotellet.

Direktør Nicolai Harmann fortæller, at konceptet vil fokusere på kvalitet og gastronomi samt muligvis aktiviteter på toppen af bygningen.

Byggeriet forventes at starte i 2026, når skitseprojekt og grundsalgsproces er afsluttet. Kommunen kræver, at de nedlagte parkeringspladser erstattes for at dække behovet for både gæster og beboere.

Læs hele historien på Turisme24 (kræver login)

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind