Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På Hotel Nyborg Strand er der ikke en fast strategi for ESG-arbejdet. I stedet er tankegangen om bæredygtighed indlejret i dagligdagen.

Direktør Jan Grimstrup Larsen går forrest, men også ledelse og medarbejdere tager ansvar og gennemfører løbende forbedringer.

Ifølge Jan Grimstrup Larsen giver indsatsen klare gevinster, både økonomisk og miljømæssigt. Hotellet oplever, at små ændringer kan føre til store besparelser og øget bevidsthed i organisationen.

I en ny episode af podcasten Maskinrummet deler han erfaringer og indsigter om, hvordan bæredygtig drift kan være en fordel for både virksomhed og samfund.

Lyt til podcasten på Podbean

Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen

Brøchner Hotels har slået dørene op til Ottilia Heritage med 14 suiter i historiske rammer. Konceptet er en udvidelse af Hotel Ottilia og kombinerer industrihistorie med moderne komfort. Gæster får samtidig adgang til hotellets faciliteter og AIRE Ancient Baths Copenhagen.

Log ind