Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Til juni 2026 får København besøg af tusindvis af dedikerede mobilspillere fra hele verden, når Pokémon Go Fest afholdes i Fælledparken den 12.–14. juni.

Eventet placerer den danske hovedstad som én af tre værtsbyer sammen med Tokyo og Chicago og er dermed en del af et internationalt topfelt. Sidste år blev festivalen afholdt i New York, hvor alene 68.000 gæster købte billet, og de samlede turismeindtægter på tværs af de tre værtsbyer løb op i omkring 1,2 mia. kr.

Festivalen kombinerer digitale spil med fysiske aktiviteter og anses af Wonderful Copenhagen som en strategisk mulighed for at tiltrække nye målgrupper til byen.

Læs hele historien på Turistmonitor

 

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind