Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter 37 år i familien Geschwendtners eje er Vejle Center Hotel solgt til Milling Hotels for 72 mio. kr. Det skriver Vejle Amts Avis.

Hotelbygningen, der er på 7.000 kvadratmeter og rummer både restaurant og 16 mødelokaler, er dog opført på lejet grund ejet af Vejle Kommune. Den nuværende lejeaftale løber frem til 2037, og forhandlinger om en forlængelse skal påbegyndes senest i 2034.

Milling-familien har i forbindelse med købet oprettet selskabet Milling Hotel Vejle A/S, hvor børnene Andreas, Signe og Caroline også har ejerandele. Peter Milling får ansvaret for hotellet, mens Mohammed Hamudii Chanchiry tiltræder som ny hotelchef.

Hotellet bliver en del af Milling Hotels-kædens portefølje, der nu tæller 12 hoteller. Den tidligere direktør Gitte Habekost Koch er ikke med i det nye setup, men resten af personalet fortsætter under den nye ejer.

Læs hele historien på vafo.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind