Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
En ny rundspørge fra ejendomsrådgiveren CBRE placerer København blandt Europas ti mest attraktive byer for hotelinvesteringer. Ifølge rapporten European Hotel Investor Intentions Survey 2025 er interessen for den danske hovedstad vokset som følge af stabil efterspørgsel, lavt nybyggeri og generel tillid til det skandinaviske marked.
København deler placeringen med byer som Berlin, Paris og Amsterdam, mens London, Madrid og Rom indtager toppen af ranglisten. Undersøgelsen viser, at 90 procent af de adspurgte investorer forventer at fastholde eller øge deres kapital i hotelsektoren i 2025.
CBRE fremhæver især hotelsektorens konkurrencedygtige afkast som en vigtig drivkraft. Kenneth Hatton, europæisk hoteldirektør i CBRE, peger på, at den fortsatte ubalance mellem udbud og efterspørgsel bidrager til investorernes appetit.
Den positive udvikling blev blandt andet understreget af en større milliardhandel, hvor Capman overtog 28 nordiske hoteller fra Midstar Fastigheter tidligere i år.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026