Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Holland er med 1,8 mio. overnatninger i 2024 Danmarks næststørste turismemarked. Ifølge Mette Rodenhuis-Carlsen, markedschef hos VisitDenmark, tiltrækkes hollænderne især af natur, outdoor-aktiviteter og lav risiko for ekstremt vejr.

Danmark opfattes som en tryg destination med plads, ro og bæredygtige værdier – et "home away from home". Selvom privatøkonomien har været presset af høj inflation, har prisstigninger i Sydeuropa styrket interessen for rejsemål i Nordeuropa.

Hollandske turister rejser ofte uden for højsæsonen, søger oplevelser og bevæger sig gerne mellem flere overnatningssteder. De har fokus på værdi for pengene og belønner god service med øget forbrug.

For danske aktører er det derfor vigtigt at forstå deres prisbevidsthed og aktivitetslyst. Mette Rodenhuis-Carlsen vurderer, at væksten fortsætter i 2025 med endnu flere hollændere, der vælger Danmark som feriedestination.

Læs hele historien på Turistmonitor

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind