Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dorte Gleie og Peter Husted Sylvest indtræder i bestyrelsen i Akademiet Bocuse d’Or Danmark. 

Begge nye bestyrelsesmedlemmer har mange års erfaring i branchen. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Dorte Gleie har mere end 20 års erfaring som adm. direktør og leder i restaurations- og oplevelsesbranchen samt indsigt i strategisk ledelse, forretningsudvikling og drift af spisesteder. Peter Husted Sylvest er partner i Simmering Copenhagen, og har i mere end 25 år arbejdet med at fortælle om dansk samt nordisk design og fødevarer. Han har også arbejdet tæt sammen med flere tidligere kandidater i Bocuse d’Or, lyder det i Linkedin-opslaget.

Akademiet Bocuse d’Or Danmark skal gennem udvælgelse sikre kontinuerlig dansk deltagelse i konkurrencen Bocuse d’Or.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Alchemist møder EU-barrierer for nye fødevarer

Innovationscenteret Spora udvikler nye ingredienser med udgangspunkt i blandt andet restprodukter fra fødevareproduktion. Ifølge Alchemist ejer Rasmus Munk gør EU's regler det vanskeligt og omkostningstungt at få nye fødevarer godkendt og skaleret.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Log ind