Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tivoli har oplevet sin mest indbringende sommer nogensinde, ifølge regnskabet for tredje kvartal.

Trods en regnfuld sommer skabte den gode sensommer og et attraktivt program flere gæster og øget omsætning i parken.

Antallet af besøgende steg med 2 procent i årets første ni måneder til 2,74 millioner, og omsætningen nåede 435,7 mio. kr., en stigning fra sidste års 429,4 mio. kr.

Tivolis resultat før skat blev 61,4 mio. kr., en fremgang på 23,1 mio. kr. i forhold til sidste år. Tivoli fastholder sine forventninger om en årsomsætning på 1250 mio. kr.

Læs hele historien på Fodevarewatch.dk

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind