Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der kan være udsigt til billigere ferier, efter EU-Kommissionen har ophævet en klausul, der har været mellem Booking.com og de hoteller, som er på platformen.

I hvert fald hvis man er villig til at gå udenom booking-portalen og direkte ind på hotellernes hjemmesider.

Indtil nu har hotellerne nemlig været underlagt en klausul, der gjorde, at de ikke måtte udbyde værelser til en billigere pris, end den der ligger på Booking.com.

Hos Horesta betragter de Kommissionens afgørelse som en decideret sejr. De har i mange år kæmpet for, at der blev gjort op med bookingportalernes magt, fortæller administrerende direktør Pia Voss til DR Radioavisen.

”Der bliver en øget og friere konkurrence. Og det gør jo som regel, at det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer priserne. Så man kan sagtens forestille sig, at nogle hoteller vil vælge at lave kampagner eller tilbud, som hotellerne ikke har kunnet før, hvis de bruger Booking.com”, siger hun.

Læs hele historien på dr.dk

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind