Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Alle siger det samme: København og i særdeleshed pladsen under balkonen på Christiansborg bliver som en magnet for danskerne i den kommende weekend. Alle vil være der, når det historiske tronskifte finder sted søndag den 14. januar.
Hos Meyers, der står bag en lang række restauranter i København, kan de tydeligt mærke det store rykind. Det skriver Berlingske.dk.
“På tværs af vores restauranter kan vi helt klart mærke, at der er mange mennesker i byen næste weekend, og vi har blandt andet fuldt booket i restaurant Tårnet på Christiansborg og tæt på fuldt booket på Brasserie Post ved Trianglen,” siger Marie Egede, direktør for Meyers restauranter.
I HORESTA, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet glæder man sig over, at tronskiftet falder i januar.
“Først og fremmest er det en fed branding af København og ikke mindst Danmark og Kongehuset. Januar er en af de sløvere måneder på året, så det falder jo på et tørt sted, at der lige pludselig kommer flere gæster til byen,” siger Jeppe Møller-Herskind, vicedirektør i HORESTA.
Et event som et tronskifte i København tiltrækker en lang række gæster til hovedstaden, og det kan mærkes på hele fødekæden omkring turismen i København. Det gælder overnatning, restauranter og transport.
“Lige nu har vi jo en ny situation i Kongehuset med en ny konge og dronning. Det bliver et rent H.C. Andersen-eventyr set udefra. Så der bliver også mulighed for, at Danmark kan brande sig på Kongehuset et stykke ud i fremtiden. Så vi forventer også, at det her event kan være showstarter for en ny turisme og en ny del af turismen, og det er positivt og spændende,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Læs hele historien på berlingske.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026