Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, der består af 12 af de største forlystelsesparker herhjemme, har bekræftet, at brancheorganisationen HORESTA fortsat skal varetage foreningen politiske interesser og sekretariatsopgaver.
Det sker efter en udbudsrunde mellem HORESTA og andre brancheorganisationer inden for turismen. Det skriver Turistmonitor.dk.
FFD’s formand Søren Kragelund oplyser, at HORESTA er valgt, fordi foreningen vurderer, at brancheorganisationen kan levere den mest effektive juridiske rådgivning og har den største politiske gennemslagskraft som hotel-, restaurant- og turismeerhvervets brancheorganisation. HORESTA er valgt over de konkurrerende organisationer inden for turismen, som også var inviteret med i udbudsrunden.
»Vi besluttede, at markedet for relevante erhvervsorganisationer skulle afsøges. Derfor gennemførte vi en udbudsrunde, og her blev vi bekræftet i, at HORESTA kan levere den mest professionelle service og har den største politiske gennemslagskraft på vores område,« siger Søren Kragelund i pressemeddelelsen og uddyber.
»HORESTA er i vores øjne den rene vare i og med, at de udelukkende repræsenterer private virksomheder i turisme- og oplevelsesøkonomien, og kan derfor levere den mest indsigtsfulde rådgivning. Vi glæder os derfor til at fortsætte det i forvejen gode samarbejde.«
I HORESTA er der da også glæde over det fortsatte samarbejde.
»Vi er stolte af at repræsentere så vigtig en spiller inden for turisme og oplevelseserhvervet. Forlystelsesparkerne har enorm betydning for lokalområderne rundt omkring i landet og er trækplaster for millioner af udenlandske turister. Ikke nok med, at de danske forlystelsesparker beskæftiger tusinder af personer, de skaber også ringe i vandt i resten af turismens fødekæde såsom hoteller, restauranter, detailhandlen og transportsektoren,« siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadm. direktør i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Modstand mod nyt luksushotel på Vesterbro
02-01-2026
-
Optimisme i dansk turisme trods global uro
02-01-2026
-
Fynsk restaurantsatsning spreder sig til Jylland
02-01-2026
-
Tilbud dominerer restaurantstrategier i USA
02-01-2026
-
Britiske pubber ramt af skattehop og stigende omkostninger
02-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel får ny ejer og nyt liv
02-01-2026
-
Søren Frank fastholder sin magt i madens verden
02-01-2026