Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden Møns Klint blev optaget på den Danske UNESCO Nationalkommissions tentativliste i 2018, har det været visionen at få den syv kilometer lange naturperle på verdensarvslisten. Det skriver Turisme24.dk.

Den 18. august 2020 valgte udvalget for bosætning, økonomi og nærdemokrati i Vordingborg Kommune at satse på, at Møns Klint rent faktisk kunne blive indskrevet på listen, og med den satsning fulgte en investering på 1,5 millioner kroner til ansøgningsprocessen, som Geocenter Møns Klint har stået i spidsen for.

Nu er ansøgningen færdig efter tre års arbejde, der blandt andet har indebåret en proces, hvor ansøgningen skulle godkendes af både Naturstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen.

Bliver Møns Klint optaget på verdensarvslisten i 2025, vil det være blot to år efter, at de fem danske ringborge Aggersborg, Borgring, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg blev optaget på verdensarvslisten under UNESCOs verdenskomitékongres i Riyadh i Saudi-Arabien.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind