Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Air India, Delta Air Lines, Gulf Air og American Airlines er sjældne gæster i det jyske. Men når Aarhus slår dørene op for verdens næststørste konference inden for luftfartsplanlægning den 22.-24. april, vil de varmeste navne i branchen inden for oversøiske flyselskaber, førende europæiske flyselskaber og store internationale lufthavne som Istanbul, Madrid, Lissabon, Athen, Abu Dhabi og Doha være til stede. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Aarhus Airport er vært for Routes Europe 2024 og vil i samarbejde med VisitAarhus præsentere Aarhusregionens fortræffeligheder for de vigtige beslutningstagere i luftfartbranchen. Routes Europe er nemlig en unik mulighed for både at sætte Aarhus på verdenskortet og styrke tilgangen af nye flyselskaber til Aarhus Airport.

Routes Europe vil være en katalysator for at styrke Aarhus Airport’s fortsatte udvikling og tiltrække nye flyselskaber og ruter i fremtiden. Lufthavnen var den hurtigst voksende i Danmark i 2023 og glæder sig til at modtage de mange delegerede i lufthavnen, så de ved selvsyn kan se, hvordan lufthavnen har transformeret sig til en strømlinet international gateway til Jylland.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind