Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 1. marts bliver Hotel Pejsegården en del af Danske Hoteller A/S. Det betyder samtidig, at kæden kan bryste sig af eje og drive 26 hoteller i Danmark, og når Pejsegårdens 118 værelser kommer med i regnestykket, råder kæden over cirka 1.800 værelser på Landsplan. Det skriver Turisme24.dk.

Danske Hotellers kommercielle direktør, Jørgen Christensen, fortæller, at Pejsegården er en god tilføjelse til hotelkæden, for hotellet har en profil, der passer godt til kædens overordnede strategi og koncept. Således går Danske Hoteller efter at købe hoteller, der byder på oplevelser, hoteller der ligger tæt på havet og hoteller med et klassisk udtryk og mulighed for selvforkælelse.

Når Danske Hoteller vælger, hvor i landet, man vil købe hoteller, skæver man ikke så meget til, hvor man allerede har stukket nåle i landkortet. I stedet handler det om muligheden for at drive forretning på det enkelte hotel.

”For tiden får vi tilbudt flere hoteller, og når vi vælger at købe et hotel, er det fordi, at vi mener, der er en forretningsmæssig idé i at drive det. Så længe, der er det, er det ikke så vigtigt, hvor det ligger i landet. Indtil videre har vi holdt os uden for København og Storkøbenhavn, man der er ingen der siger, at det altid vil være sådan. Det kommer an på, om der er et attraktivt tilbud,” fortæller Jørgen Christensen således.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind